Læs svar - Internet

Råd om webkamera?

Mine piger på 9 og 11 år bruger webkamera aktivt. Har I nogle gode råd angående webkamera?


Brugen af webkamera kan gøre samtalen mere levende og direkte, men det er vigtigt at reflektere over brugen.

Tænk over, hvor i huset webkameraet står. Det kan være en god idé at placere webkameraet i åbne rum fremfor på børneværelset. Dermed bliver det lettere at følge med i, hvad børnene gør og oplever. Sørg også for, at webkameraet står så andre, der er i rummet, ikke bliver eksponeret mod deres vilje.

Snak sammen om ansvarlig brug af kameraet. Andre kan misbruge personlige billeder eller videoptagelser, der er taget via webkamera. Man bør derfor ikke gøre noget foran et webkamera, som man ikke ønsker, at hele verden skal kunne se.

Snak med barnet om tryg brug af kameraet:

  • Hvem er det fint at mødes med på webcam?
  • Hvad gør barnet , hvis fremmede tilbyder gaver for at få fotos, eller ønsker at møde barnet på webkamera eller i virkeligheden?

Slå kameraet fra, når det ikke er i brug. Hvis computeren har været brugt til ulovlig fildeling er der en teknisk mulighed for, at man kan hacke sig ind og aktivere kameraet uden, at brugeren ved det. Held og lykke.


kidsandmedia dk


Offentliggørelse af billeder på skolens hjemmeside?

Min syv år gamle datters skole beder om samtykke til at offentliggøre billeder af eleverne på skolens hjemmeside. Jeg er negativ overfor dette. Hvad mener I?


Loven siger, at man som voksen må have forældres samtykke, hvis man ønsker at lægge billeder af børn på Internettet. Denne lov er til for at beskytte børn og forhindre, at billeder kan blive misbrugt i andre sammenhænge.

Hvis man vælger at lægge billeder på nettet ,er vores råd, at de ikke bør stå i tilknytning til fuldt navn eller andre personoplysninger. Man bør prioritere gruppebilleder, afstandsbilleder og billeder af påklædte personer. Det kan også være fornuftigt, at beskytte siden med password.

Hvor stor risiko løber man så ved offentliggørelse af billeder på en hjemmeside? Vi må ikke blive paniske i vores vurdering af risiko, og unødvendigt frarøve os selv og børnene glæder. Det kan også være farligt at gå udenfor døren og bevæge sig i trafikken, men vi kan ikke bare holde os indenfor af den grund. Men det handler om at beskytte sine børn. Og politiet fremhæver bla. faren for, at billeder af børn havner på børnepornosider. Grundige overvejelser og forsigtighed er derfor nyttige stikkord.


kidsandmedia dk


Anbefalede hjemmesider?

Har I nogle idéer til dejlige hjemmesider for børn? Jeg har to børn på 7 og 9 år, som elsker at være på nettet, men ønsker andre adresser end bare spilsider. Det kan der hurtigt blive nok af :-)


Tak for henvendelsen. Der findes mange gode sider for børn på nettet, og vi nævner nogle her, som vi tror, begge dine børn vil finde stor glæde ved:

www.dr.dk/oline
DRs hjemmeside for mindre børn med masser af lege - ofte i relation til kendte tv-figurer.

www.zoo.dk

Om de zoologiske haver i Danmark. For børn op til 12 år.

www.boerneavisen.dk

En netudgave af en avis for børn. Her kan børn læse nyheder i et sprog, der passer til deres alder.

www.cartoonnetwork.nu

Her kan du se klip fra tegnefilm og spille med selv.

www.bavian.tv2.dk

Også her er der masser af aktiviteter for børn.

www.disney.dk

Malebog og onlinespil.

www.experimentarium.dk

Lav her din egen tegnefilm og læs om rummets mysterier.

www.rekordbog.dk

Børnenes rekordbog.

www.andeby.dk

God side med meget underholdning for børn fra Egmont Serieforlag.

www.it-kids.dk

Også her findes sjove spil, lege og konkurrencer.

www.spoergolivia.dk
Et slags online leksikon for børn. Man kan chatte med Olivia, som næsten ved alting.


kidsandmedia dk

Aldersgrænse på Facebook?

Hvad mener I om 13 årsgrænsen på Facebook? Jeg tænker på, om det kan få konsekvenser på nogen måde, at man som 10årig laver en facebookprofil og angiver, at man er 13. Eller er det bare en anbefalet aldersgrænse?


Tak for et aktuelt spørgsmål. kidsandmedia dk kan ikke andet end at oplyse, hvad Facebook selv skriver om aldersmærkning. Vi anbefaler, at dette følges, og at børn og unge læres op til at være ærlige med alder og at respektere betingelser og vilkår på de forskellige hjemmesider, som de er på. Under person beskyttelse på Facebook siden bliver det understreget, at Facebook ikke ønsker information om personer under 13 år, og de har et skema, hvor man bliver bedt om at advare om unge brugere. Videre skriver de, at hvis de bliver opmærksomme på brugere, der har løjet om deres alder, så ønsker de øjeblikkeligt at slette al information om vedkommende .

Her er hvad Facebook selv skriver om sagen:
Facebook kræver, at brugerne af hjemmesiden er mindst 13 år gamle, før de må oprette en konto. Hvis de angiver falsk information for at oprette en konto, bryder de med vore rettigheder og pligter (Statement of Rights and Responsibilities). Hvis du vil melde en bruger, som er under aldersgrænsen (under 13 år gammel), kan du gøre det her. Vi sletter øjeblikkeligt kontoen vedrørende enhver bruger under 13 som bliver indrapporteret via dette skema.

I henhold til gældende love kan forældre derudover gives adgang til personlige oplysninger, som deres barn har offentliggjort, før Facebook sletter kontoen i henhold til sin policy om at gøre dette øjeblikkeligt. Du kan få adgang til kontoen og alle nødvendige personlige oplysninger ved at få barnet til at logge sig ind på kontoen. Du kan derefter styre sletningen af kontoen ved hjælp af instruktionerne.

Alternativt kan du sende en forespørgsel til Facebook. Vær opmærksom på, at du bliver nødt til at fremlægge en attesteret erklæring om dine rettigheder som forælder eller ansvarshavende straks efter, at du har brugt dette skema.

Her kan du læse Facebooks information om hjælp til beskyttelse af personlig information.

Vi mener, at Facebook bør indkikere 13 års-grænsen meget mere tydeligt på siden. Som det står nu, er der mange, der ikke ved det og ser det. En af grundene til Facebooks aldersmærking er nok også det faktum, at de ikke vil tage ansvar for så unge brugere. Når de har mærket siderne med 13 år, så har de på en måde ryggen fri, hvis der opstår "dumme sager" på Facebook, hvor børn er indblandet, og hvor Facebook kan blive stillet til ansvar. Vi ved, at presset kan være stort, fordi mange børn i Danmark er på Facebook selv om de ikke er 13 år. Da kan det være en god idé, at tale med andre forældre og  måske blive enige om nogle fælles retningslinjer for vennerne. Held og lykke!


kidsandmedia dk