Maleficent

20.06.2014

Video Clip

Filmtrailer:

Video Clip

Gallery

Dette er historien om den onde fe, som kastede forbandelsen over Tornerose - om et hjerte, der blev til sten og en pige, der skulle redde to fjendtlige riger. Filmen er til tider meget dramatisk og har derfor 11-år aldersgrænsen.

Handling

Som ung er Maleficent en lykkelig fe, som lever i det magiske skovrige, et sted fyldt med fantastiske, sjove og skumle væsner. Naboriget er menneskenes rige, men der bor et folk præget af grådighed og misundelse.

Ultimativt svigt

Maleficent lærer alligevel menneskedrengen Stefan at kende, og gennem opvæksten vokser kærligheden frem. Men Maleficent får sig hjerte knust - Stefan laver det ultimative svigt, og udnævnes til konge i menneskeriget.

Aurora

Snart blive smukke Aurora - eller Tornerose - født. Opfyldt af had og hævnlyst kaster den nu onde fe en forbandelse: Aurora vil falde i en evig søvn på hendes 16-års fødselsdag, og kun et kys af ægte kærlighed kan vække hende.

Historien er kun lige begyndt…

Alligevel er historien kun lige begyndt. Aurora vokser op, fanget i konflikten mellem skovriget og menneskene, og Maleficent er aldrig langt væk fra pigen, hun betegner som “utyske”.

Vurdering

Hvis man forventer en hyggelig familiefilm fra Disney, så vil man nok blive overrasket over “Maleficent”. Her vises en dyster udgave af eventyret om Tornerose, og der er godt fyldt op af dramatiske scener.

Der er ingen, der kun er ond

Vi får stor sympati for den onde Maleficent, hvilket bunder i, at vi følger hendes opvækst fra lykkeligt barn til en und kvinde, der svigtes og fyldes med had. Maleficent fremstår som en hel og kompleks person, og det er godt, at børn og unge ser historier, hvor skellet mellem godt og ondt ikke er sort/hvidt, men derimod et spørgsmål om øjnene, der ser. Der er altid en forståelig grund til, at en personlig skæbne ændres, og der findes ingen, som kun er ond. Og ikke mindst - personer kan forandre sig.

Interessant tematik

Filmen har dog et meget dystert menneskesyn. Egoisme, grådighed, had og paranoia er de dominerende egenskaber. Det er kun Aurora, som vokser op i grænselandet mellem de to riger, som repræsenterer det rene og gode. Om filmskaberne ønsker at formidler, at mennesker ikke er i stand til at elske fuldt og helt uden egoisme, vides ikke. Men historien kan tolkes i den retning. Uanset hvad, er tematikken interessant for børn og unge at reflektere over. Derudover viser filmen selvfølgelig, at sand kærlighed virkelig findes.

Egnethed

“Maleficent” kan opfattes som en familiefilm, men den har fået 11-års aldersgrænsen med god grund. Der er bl.a. en meget skummel ulv, en ildsprudende drage og en lang række truende skabninger af forskellig slags. Dette er ikke noget for yngre børn, og af den grund anbefales filmen ikke til børn under aldersgrænsen.

Snæver målgruppe

Samtidig er filmen baseret på et børneeventyr, så konceptet, til trods for de mange vilde effekter, er ikke det mest attraktive for teenagere. Film som X-Men og Godzilla er nok mere fristende.

Dermed står filmen tilbage med en meget snæver målgruppe på børn mellem 13 og 14 år.

Konklusion

“Maleficent” er en spændende film med interessante temaer, men vi tror ikke, filmen vil lykkes med at nå ud til en bred målgruppe. Den er for uhyggelig for børn og ikke attraktiv nok for teenagere.

Instruktør: Robert Stromberg Genre: Action, Eventyr Skuespillere: Angelina Jolie, Elle Fanning, Sharlto Copley, India Eisley, Miranda Richardson, Imelda Staunton, Vivienne Jolie-Pitt m.fl Sprog: Engelsk tale, dansk tekst Nationalitet: USA Produktionsselskab: Disney Spilletid: 1 time, 37 min.  Produktionsår: 2014 Medierådet for børn og unges aldersgrænse: 11 år 

kidsandmedia dk’s vurdering: OK

Del |

Tips en venn