Meerkatz Challenge - App

17.10.2014

Video Clip

Apptrailer:

Video Clip

Gallery

Få de søde surikater sikkert gennem en række udfordrende baner, der tester de små grå. Spillet passer godt til børn fra ni år.

Anbefales af kidsandmdia dk     

Platform: iOS

Aldersmærkning: 9+
Foreslået aldersgruppe: Passer til børn fra ni år

De små surikater har brug for hjælp

De små surikater trives på savannen, men da de kommer ud i det åbne landskab er de fuldstændig håbløse. Uden vejledning fortsætter de lige ud - indtil de møder en forhindring og skifter retning, eller til de falder ned i en bundløs kløft eller dybt vand. Med andre ord, de små venner har brug for hjælp for at komme trygt hjem. Men der er en række forhindringer, som skal overvindes først.

God vejledning

“Meerkatz Challenge” tilbyder en lang række baner i fire kapitler, og hver bane skal gennemføres for at komme ind til den næste. De første baner giver en fin forklaring på, hvad spillet går ud på, og hver gang et nyt element introduceres, får man vejledning igen.

Mange særlige egenskaber

Får at få surikaterne trygt hjem igen, skal man give nogle af dem særlige egenskaber. I starten har man kun én evne - man kan bruge en surikat til at plante en hoppende svamp, som de andre kan hoppe fra. I de efterfølgende baner introduceres gradvist flere egenskaber. Hurtigt kan man fx både hakke, bore og sprinte. Efterhånden skal man kombinere forskellige egenskaber fx at sprinte over svampen for at hoppe ekstra langt. Det begynder simpelt, men man har ikke spillet ret mange baner, før man skal planlægge strategien helt før man slipper surikaterne løs. Gennem kapitlerne øges kompleksiteten og sværhedsgraden betydeligt.

Konkurrencer med vennerne

Mens man spiller kan man opnå en række konkurrencer - fx at sammenligne sin score med andre spillere eller lave konkurrencer med vennerne.

Egnethed

App’en har aldersmærkningen 9+ på grund af dens tegneserievold. Volden opleves meget mild.

Begyndelsen i spillet er enkelt lavet, men hurtigt øges sværhedsgraden og efterhånden kræves der problemløsning på et højt niveau.

Spillet har dansk tekst og koster 21 kr. Der er ingen form for in game purchases (køb i app’en). Alt i alt er det en sjovt og udfordrende app, som tildeles vores anbefalelsesmærke.

Pris: 21 kr.

Kategori: Spil

Udvikler: Travian Games

Del |

Tips en venn