Min Bio (app)

22.03.2013

Til forældre, som ønsker at give deres børn et alternativ til TV eller som måske gerne vil have fjernsynet for sig selv en eftermiddag, er der nu kommet en app til iPad og iPhone, som passer perfekt.Nordisk film tilbyder nu en biograf i lommeformat til børn. For et rimeligt beløb hver måned får man adgang til en lang række gode børnefilm.

Godt udvalg og brugervenlig spilleflade

Nordisk Film lancerede for nylig “Min Bio”, en app, der tilbyder en række episoder fra kendte børneserier som “Jungledyret Hugo”, “F for Far”, “Smølferne”, “Tintin”, “Pippi” og mange flere. Filmenes spilletid varierer - fra ca. 15 min. og op mod en halv time, og udvalget udvides jævnligt. For børn ville denne app være en lille skatkiste, hvor de kan finde de favoritter, de kender, eller prøve kræfter med nye og sjove serier.

Det er nemt at navigerer i menuen, og når filmen kører, skal man bare trykke på skærmen for at få menuen frem, så du kan pause, justere lyd og vælge skærmkvaliteten. Et godt råd til forældre er at hjælpe børnene med at indstille skærmkvaliteten. Hvis man er koblet på et godt Wi-Fi net, kan man vælge den højeste skærmkvalitet. Hvis man er på nettet gennem et mobilt modem, er det smartest at sætte kvaliteten ned. Hvis man bruger app’en fra mobilens netværk, kommer der naturligvis ekstra udgifter for at bruge det mobile datanetværk. Derfor kan det være en idé kun at bruge app’en, hvis man er på Wi-Fi.

Fem gratis film

Når man downloader app’en får man fem film med gratis, så man kan danne sig et godt indtryk af app’en før man eventuelt betaler abonnement. Fuldstændig adgang til alt indhold koster 45 kr. om måneden og betales via en iTunes-konto. Det er derfor nødvendigt for forældre at tegne abonnement gennem sit Apple-ID. Afgiften trækkes automatisk hver måned. Man kan når som helst afslutte abonnementet i App-Store. (Fremgangsmåden beskrives på infosiden i app’en.)

Egnethed

“Min Bio” er et flot tilbud til børn i alderen 2-10 år. Gennem den seneste tid har en lang række streaming-tjenester etableret sig, og selv om tjenester som Netflix og Viaplay har meget godt indhold til børn, så indeholder de også mange ting, som børn ikke skal have adgang til. Der findes forældrekontrol i de fleste tjenester, men man skal alligevel være opmærksom på, hvad børnene ser. “Min Bio” er derimod et tilbud, som er 100% trygt for børn at udforske på egen hånd. Der er faktisk så meget spændende indhold, at det kan være svært at få børn til at lægge app’en fra sig igen. Hvis vi skal fremhæve noget negativt, må det være, at vi savner muligheden for at sætte en tidsbegrænsning på i forhold til, hvor meget børnene må se hver dag.

“Min Bio” er et godt, brugervenligt og trygt tilbud til børn. App’en gør det muligt at se sjove film når og hvor, man vil, på tablet eller telefon. Tjenesten bliver formodentlig også kun bedre efterhånden som filmbiblioteket udvides.

Foreslået aldersgruppe: Passer til børn fra 2-10 år.

Platform: iOS (iPhone, iPad)

Aldersmærkning: 4+ (App’s i denne laveste kategori har ikke skadeligt indhold.)

Pris: Gratis download inkl. fem film, 45 kr. i måneden for adgang til alt indhold.

Kategori: Underholdning

Udvikler: Nordisk Film

kidsandmedia dk’s vurdering: Anbefales

Anbefales af kidsandmedia dk

Læs også Fine opgraderinger fra Min Bio

 

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet