Minisekterne

12.09.2014

Video Clip

Filmtrailer:

Video Clip

Denne franske og visuelt imponerende animationsfilm er lidt anderledes end sine amerikanske slægtninge. Der er ingen dialog, og tempoet er betragteligt lavere. For nogle vil det være forfriskende, mens det for andre kan blive kedeligt.

 

Handling

 I en stille skov er et ungt par på skovtur. Pludselig opdager den højgravide unge kvinde, at barnet er på vej, og de må efterlade hele kurven og skynde sig afsted. Blandt tingene står en hel kasse sukker tilbage.

 

Kampen om sukkeret

Der går ikke længe, før de mange kryb i skove kommer kravlende. En lille nyfødt mariehøne havner midt i det hele, bliver skilt fra familien og mister den ene vinge efter at kæmpet med en ond flue. Hun bliver venner med en sort myre, som tager hende med i myreflokken. Myrerne lægger beslag på sukkeret og tager ud på en rejse tilbage til myretuen. Men sukkeret er populært og snart kommer der en bande med røde, onde myrer, som også vil have sukkeret. Mariehønen kommer med på rejsen og må hurtigt blive voksen for at kunne hjælpe de sorte myrer med at forsvare sig.

 

Vurdering

Det franske produktionsselskab Futurikon har her lavet noget så sjældent som en rolig og afslappet animationsfilm for hele familien. Historien får god tid til at udvikle sig, og vi kan nyde hver en scene uden at historien haster videre i frygt for at kede børnene.

 

Dialog uden ord

Derudover siges der ikke et eneste ord. Insekterne kommunikerer ved hjælp af fløjte- og trompetlyde, og det er aldrig svært at forstå, hvad de mener. Filmskaberne er lykkedes godt med dette universelle sprog af lyde og kropssprog, men der er sikkert også nogen, som vil synes, at lydene bliver irriterende i længden.

 

Tid til de flotte, visuelle detaljer

Animationen i filmen bruger en blanding mellem rigtige billeder og animation, hvilket resulterer i nogle flotte visuelle oplevelser. Det er imponerende at se myreflokken vandre gennem naturen, og det rolige tempo gør det muligt at få de flotte detaljer med.

 

Egnethed

“Minisekterne” er en unik film. Men selv om den er et friskt pust i animationsgenren, er der en fare for, at filmen ikke bliver godt modtaget af hovedmålgruppen - børn fra 4 til 10 år. Både titlen og historien om kampen mellem to myrebander skaber forventninger om en helt anden film end det, vi vil møde. Filmen er fuld af lun og sjov humor samt spænding og drama, men vi tror alligevel, at mange børn vil opleve filmen for kedelig.

 

Falder lidt mellem to stole

“Minisekterne” passer bedst til forældre, som er mere vandt til den europæiske filmtradition og som sætter pris på visuelle film. Alligevel er historien lidt for barnlig til at kunne appelere til voksne. Så filmen falder lidt mellem to stole - for mærkelig til børn og for simpel til voksne.

 

God til hele familien

“Minisekterne” er tilladt for alle og kan trygt ses af hele familien - men der er et par dramatiske scener, når myrerbanderne rammer sammen.

 

Konklusion

Det er godt at se animationsfilm, som prøver at gøre noget originalt og anderledes end de amerikanske film. Det er dog ikke lykkes helt, selv om det på mange måder er en god film

 

Indtruktør: Helene Giraud og Thomas Szabo Genre: Animasjon Sprog: Ingen dialog Nationalitet: Frankrig Spilletid: 1t 28min Distribution: United International Pictures Produktionsår: 2013 Medierådet for børn og unges aldersgrænse: Tilladt for alle Egnethed: Familie Begrundelse: Filmen har en varm og humoristisk grundstemning. Den indeholder dog en række dramatiske scener, hvor hovedfigurer jages, trues eller på anden vis er i fare. Da vi ikke ser nogen komme til skade, og da filmen foregår i et animeret univers, befolket af snarrådige insekter, vurderes det at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.

kidsandmedia dks vurdering: OK

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet