Mittens (app)

22.04.2013

Video Clip

Filmtrailer: Mittens

Video Clip

Med sjove fysikgåder og charmerende design har Disney lavet et sjovt mobilspil, som anbefales til børn over 9 år.

Baggårdskatten Mittens er villig til at overkomme store udfordringer for at finde gaver til sit hjertes udkårne. I den første episode hopper han mellem hustage og markiser for at finde mælkeflasker til sin kære, mens han i anden og tredje episode bl.a. laver sig om til en levende kanonkugle i cirkus og kører på skinner i bjerge og dale i en grotte.

Udfordrende fysikgåder

“Mittens” er bygget efter samme princip som andre fysikspil, som “Angry Birds” og “Where’s my Water”. For at komme videre skal hver bane gennemføres, og man kan max få tre stjerner - i dette tilfælde i form af diamanter, som man samler på vej mod målet. I “Mittens” får man adgang til tre episoder, som hver består af 20 baner plus 5 bonusbaner, som kan låses op, når man har et vist antal diamanter. Derudover kan man købe en tillægsepisode og producerne lover opdateringer med flere episoder i fremtiden.

Spillet starter enkelte, med en hånd, der dukker op og forklarer, hvad man skal gøre. Hånden kommer, hver gang et nyt element introduceres, og det er en god hjælp, for banerne bliver hurtigt sværere. Mod slutningen kommer der nogle opgaver, hvor man virkelig skal tænke sig om - især hvis man vil have tre stjerner.

Sjovt og charmerende

Spillet har en høj charme-faktor, noget der hæver det højt over mængden af lignende spil. Det er meget sjovt, når man på vej mod mælkeflaskerne skal undgå tømmerbjælker, glide ned ad ramper og lade sig kaste ud fra et vindue, der åbnes en af nysgerrig nabo. Lige så sjovt er det at kaste en række trapezer bag sig og skyde sig gennem en brændende ring i cirkusepisoden. Producerne har lavet et godt stykke arbejde med at sammensætte en række baner, der udvikler sig på en naturlig måde, men som alligevel overrasker med opfindsomhed og humor.

“Mittens” er unægteligt en charmerende nyhed, og vil helt sikkert bliver populær hos dem, som er glade for katte. Lyd og musik er også sjov, bl.a. med en god portion katteskrig, når alt går galt. Alt i alt har spillet en klassisk, men alligevel moderne animationsstil, som ligger til grund for rt gennemført og meget godt design.

Egnethed

“Mittens” har en anbefalet aldersgrænse på 9 år, grundet nogle lidt slemme naboer og nogle aber i cirkus, men dette er mere sjovt end truende. Efter vores vurdering er det ikke nødvendigt at være så streng med aldersgrænsen - det er ikke sandsynligt at yngre børn vil blive skræmt over tegneserievold på højde med “Tom og Jerry”. Når det kommer til sværhedsgraden, så er begyndelsen på hver episode meget nem, men de sidste baner kan blive lidt svære for børn. Samtidig giver de god hjernegymnastik, og hvis målet ikke altid er at få alle tre diamanter, så er de sværeste baner langt fra umulige at løse.

Unge og voksne vil også have stor glæde af spillet, og det fremstår generelt som et godt familiespil og får vores anbefalingsmærke.

 

Foreslået aldersgruppe: Passer til børn fra 9 år.

Platform: iOS (iPad, iPhone, iPod Touch)

Aldersgrænse: 9+

Pris: 6 kr. (12 kr. for HD-versionen til iPad). Der er mulighed for at købe en ekstra episode til 6 kr.

Kategori: Spil

Udvikler: Disney

kidsandmedia dk’s vurdering: Anbefales

Anbefales af kidsandmedia dk

 

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet