Når medierne skræmmer

12.10.2016

Af Mette Hornstrup

Kristina og hendes mand har oplevet, at medierne skræmmer deres to drenge rigtig meget, og især deres ældste søn bliver meget påvirket af de ting, han ser i medierne.

”Især den store har haft meget svært ved de ’saftige overskrifter’, han møder. Han er i dag 9 år, og for et år siden måtte vi tage ham til en børnepsykolog, fordi han ikke længere kunne styre sine tanker”, fortæller Kristina.

Overvældet af skræmmende nyheder og historier

Det er især nyheder, der skræmmer Kristinas søn. Han kunne allerede læse, da han var 5 år, men han var slet ikke gammel nok til at forstå nyhedsoverskrifterne. De satte gang i hans livlige fantasi, så han blev meget bange for, hvad der kunne ske.

”Han synes, det er sværest med ulykker om mennesker, der dør”, fortæller Kristina og forklarer, at de forsøger at undgå, at børnene ser nyheder, og de taler ikke om nyheder og ulykker, når børnene er i nærheden.

Men det handler ikke kun om nyheder. Andre skræmmende historier påvirker også drengen.

”Da han var lille, sendte de ofte nogle programmer på børnekanalen Ramasjang, som var henvendt til større børn eller mere modne børn. Dengang var der et program om noget rollespil. Han var god til selv at slukke for det, da han simpelthen ikke kunne forholde sig til, at man skulle kæmpe, og at de så mærkelige ud”, fortæller Kristina.

Forældrene blev for alvor opmærksomme på problemet, da sønnen var 7 år. Han begyndte at virke meget bange, turde ikke noget uden forældrene og lige efter sin 8 års fødselsdag ville han ikke længere i skole.

”Herhjemme leger han ude og skal ikke forholde sig til så meget, men i skolen hører han nyt, og kammeraterne fortæller ’historier’. Han begynder at fortælle ting, som ikke er normalt for en 8-årig, og vi opsøger derfor en børnepsykolog, som fortæller, at dette er helt normalt. - At børn kan blive overvældet af skolens krav, alt det de hører osv.”

Klare regler om hvad børnene må se

Familiens oplevelser betyder, at forældrene er meget opmærksomme på, hvad børnene må se i medierne. Udover at undgå nyheder, så har de også meget klare regler om, hvad børnene må se på YouTube.

”De må gerne se ting på YouTube, men de ved også godt, hvad de må se. (…) Han har 4-5 YouTube-personer, han følger, og ellers må de se Legofilm og noget med traktorer”.

Gode råd til andre forældre

På spørgsmålet om, hvilke gode råde Kristina vil give til andre forældre, svarer hun: ” Gode råd til andre forældre må være at kende sit barn og huske på, at det er et barn og ikke små voksne. De kan tids nok lære om alt det dårlige i verden. I vores tilfælde, hvor det kammede noget over, så vær ikke bange for at opsøge en børnepsykolog. Jeg ved godt, det vil være grænseoverskridende at gøre, og det var det også for os”.

Kristina forklarer videre, at de har fået nogle uundværlige redskaber af psykologen til at håndtere drengens angst, og de har også haft god kontakt til skolen.

”Vi har haft en god dialog med skolen om, at de skal være opmærksomme på, at de historier, lærerne tager frem i klassen, faktisk kan virke skræmmende på nogle børn, mens andre børn synes, sådan noget ’gys’ bare er sjovt. Ikke mindst aktuelt nu vi nærmer os halloween”.

 

Familien har valgt at være anonyme af hensyn til drengen. Navne i artiklen er derfor ændret.

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet