Når porno skader

18.11.2013

-Det ville klæde Danmark, når nu vi var det første land i verden, der tillod pornografi, også at være et forgangsland i at udarbejde løsninger til at rette op på, udbedre og forebygge skadelige følger af pornografi, udtaler Heidi ALs Ringheim, formand i Pornofrit Miljø.

v. Heidi Als Ringheim. Sexolog og Parterapeut, formand i Pornofrit Miljø

I pornofrit miljø har vi siden år 2000 arbejdet for at pornografi kommer væk fra det offentlige rum. Vi mener, at porno skal være et aktivt tilvalg, ikke noget man ufrivilligt skal konfronteres med under handleturen, eller når man zapper rundt på licensstøttede kanaler.

Vi er ikke imod sex, seksualundervisning eller voksnes ret til selv at vælge, om de vil se porno. Faktisk er årsagen for manges engagement i pornofrit miljø, at de elsker sex. Men når porno skader, siger vi fra!

I tillæg til mit virke som sexolog og partterapeut er jeg formand for foreningen Pornofrit Miljø. I Pornofrit Miljø mener vi ikke, at pornografi bidrager til udviklingen af sund seksualitet hos børn og unge, men derimod en forvrængning af selvbillede, kønsroller og seksualitet.

En personlig beretning

Igennem mit professionelle virke og mit engagement som formand i Pornofrit Miljø har jeg stiftet bekendtskab med pornoens mange skyggesider. De dybeste indtryk er dem, jeg selv har haft inde på livet gennem familie eller klienter i min praksis. Denne oplevelse havde jeg med min søn:

En sen aften kom en af mine sønner grædefærdig ind til mig. Han var dengang 8 år og fortalte efter at have sundet sig lidt, at han ikke kunne sove. Han var tydeligt rystet, men havde svært ved at fortælle, hvad der plagede ham. Efter en tid kom det frem, at han blev plaget af nogle ”billeder” der blev ved med at poppe frem i hans bevidsthed.

Det viste sig, at en klassekammerat nogle dage forinden havde opfordret ham til at gå ind på hjemmesiden babser.dk. Idet min søn, som så mange andre drenge (og mænd) føler sig betaget af kvindebryster og troede det kun ville være sådanne, han ville finde, gik han ind på siden.

I stedet for kun at finde de omtalte babser, befandt han sig nu i et pornografisk univers, som han slet ikke var forberedt på. De pornoscener, der via hans hornhinde var blevet prentet ind i hans unge sind, kom nu anmassende som en stormflod, han følte sig forsvarsløs imod. Det var disse scener, der gjorde ham ængstelig, da han skulle sove.

Lykkeligvis har vi formået at skabe en åbenhed hjemme, så min dreng følte det trygt at dele, hvad der gik ham på. Og min mand og jeg kunne hjælpe ham til at bearbejde de grænseoverskridende oplevelser. Dagene efter denne pornoeksponering var han meget mærket, og det tog nogle uger før han helt var sig selv igen.

For at undgå flere ubehagelige oplevelser fik vi os et mere funktionelt pornofilter på vores net-forbindelse.

Mange før og efter min søn har og vil opleve lignende. Fagpersonale, bl.a. i Island, har rapporteret et stigende antal episoder, hvor børn, der processerer gennem leg, har udlevet diverse scener.

Andre beretninger fortæller om fortvivlede personer, der oplever hvordan pornografien skader dem og deres relationer med andre, og andre søger råd om, hvad der kan gøres ved pornografiske reklamer i bybilledet, på tv og på nettet.

Det nytter

I Pornofrit Miljø kæmper vi for, at porno skal fjernes fra det offentlige rum, så porno ikke påtvinges den enkelte ufrivilligt, men bliver noget man aktivt vælger til. Samtidig ønsker vi, at børn og unge skal beskyttes imod pornografi.

Vi skaber debat om porno, den tiltagende seksualisering af vores samfund og om pornoens afsmitning på samfundet. Og vi gør opmærksom på, at pornoen også har skyggesider.

I en nylig udgivet undersøgelse fra EU organisationen ”EU kids-online” (feb. 2013) hvor næsten 10.000 børn og unge mellem 9-16 år er blevet adspurgt om, hvad der bekymrer dem mest på Internettet, kommer porno ind på en klar førsteplads.

Det er forældre og samfunds ansvar at oplyse og tale med vore børn og unge om sex. Og det er et fælles ansvar i samfundet at undersøge og forhindre negative konsekvenser af porno.

Vi foreslår bl.a., at der skal pornofiltre på offentlige computere på skoler og biblioteker. Vi ønsker også en diskussion om muligheden for aktivt at kunne fravælge pornofilter i stedet for som i dag, hvor det skal vælges til.

Det handler ikke om censur eller om at begrænse frihed. Det handler om at beskytte børn og samtidig give voksne mulighed for at gøre det, de vil, inden for lovens rammer. Små og unge hjerner og sind er ikke modne til at tage en voksen beslutning om disse problemstillinger.

Mange undersøgelser peger på, at pornografi kan skade børn og unges adfærd og udvikling. Især den seksuelle. Vi vil gerne have danske undersøgelser, der kan underbygge og undersøge, hvilke tiltag, der kan begrænse uhensigtsmæssige følger. Det ville klæde Danmark, når nu vi var det første land i verden, der tillod pornografi, også at være et forgangsland i at udarbejde løsninger til at rette op på, udbedre og forebygge skadelige følger af pornografi.

Problematisk porno

I Danmark har vi ikke mange undersøgelser at pejle efter, men vi kan sagtens skele til undersøgelser i andre lande.                                                                   

F.eks. høringen ”The Social Costs of Pornography”, som blev afholdt i december 2008 og blev arrangeret af The Witherspoon Institute og the Social Trends Institute i USA og Barcelona, giver stof til eftertanke. Her var ledende eksperter inden for psykiatri, psykologi, neurofysiologi, filosofi, sociologi, jura og politisk teori forsamlet. Eksperterne skulle hver især præsentere et velargumenteret overblik over, hvad det er, der gør pornografi problematisk i vores samfund. Mødets primære formål var at undersøge pornografiens reelle karakter i forhold til sociale og moralske konsekvenser og kontekster.

Eksperterne fandt frem til følgende:

1. I modsætning til andre perioder i historien er pornografi nu lettilgængeligt og forbruges vidt i vores samfund – i store træk pga. internettet. Ingen forbliver uberørt af det.

2.Der er flere beviser for, at pornografi i dag på flere områder adskiller sig fra tidligere: den er alle steder, den har yderst realistiske billeder og er af stigende ”hardcore”-karakter.

3.Nutidens forbrug af internetpornografi kan især skade kvinder.

4.Nutidens forbrug af internetpornografi kan især skade børn.

5.Nutidens forbrug af internetpornografi kan skade folk, som ikke direkte er forbundet med forbrugere af pornografi.

6.Forbruget af internetpornografi kan skade forbrugeren.

7.Forbruget af pornografi er filosofisk og moralsk problematisk.

8 Det faktum, at det ikke er alle, der bliver skadet af pornografi, betyder ikke, at pornografi ikke bør reguleres.

(Kilde The Social costs of pornografy, 2008)

Ovenstående punkter er nødvendige at tage i betragtning, når vi skal finde ud af, hvordan vi kan blive bedre til at beskytte vore børn.

Forskellige undersøgelser i Danmark viser nemlig, at flere og flere børn og unge er utilfredse med eller hader deres egen krop. At flere og flere i højere grad lider af selvværdsproblemer, spiseforstyrrelser og depression. At flere og flere udøver hård motion for at enten styre eller forme kroppen, og at flere og flere er udsat for eller udsætter andre for sexmobning eller sexting. At børnenes grænser overskrides, og at de "snydes" for den sidste del af deres barndom, hvor vigtige udviklingstrin, roller og identitet skulle have været indøvet igennem leg. [1]

Seksualitet og sex bør være en vital, bekræftende og positiv kræft hos alle mennesker, i stedet for at blive misbrugt i kommercielle interesser.

 

[1] http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=949&M=News&PID=76861&NewsID=2510

http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2006-749/

http://www.thenationalcampaign.org/SEXTECH/PDF/SexTech_Summary.pdf

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet