Råd mod thinspiration og for barnets selvværd

08.08.2013

kidsandmedia dk og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade giver her gode råd, som kan være med til at forebygge at dit barn får spiseforstyrrelser eller andre selvværdssygdomme. Rådene kan være med til at styrke barnets selvværd.

Vær en fortsat rollemodel

Disse råd er givet af Mette Fløjborg, udviklingskonsulent i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

Giver dit barn udtryk for, at det har en forventning om at se ud som de andre, er det et symptom på, at det er svært med selvværdet. Det er en helt naturligt del af identitetsdannelsen men her er nogle gode råd, som kan hjælpe barnet til bedre selvværd:

Vær en god rollemodel for dit barn:

  • I udseende: fokuser på sundhed frem for udseende og vægt.
  • Retorik: tænk på, hvordan du taler sammen med andre voksne/ forældre imellem. Retorikken er stor del af at være rollemodel. Bruger I f.eks. meget sarkasme i hjemmet og humor i stedet for at sige tingene lige ud, kan det smitte af på børnene, så de går og giver sarkastiske bemærkninger til deres kammerater. Der er oftest et gran af sandhed i sarkasme og humor, og det kan blive opfattet som en negativ kommentar, især for en, der er ved at udvikle sit selvværd.
  • Fortsæt med at støtte barnet i, at det er ok, som det er.
  • Sørg for, at der er plads til at vise følelser derhjemme – også selvom det er følelser som vrede og tristhed.
  • Hold øje med, om du som voksen har tendens til kun at forvente eller stiller dig tilfreds med et ”det går fint”. Sørg i stedet for at sætte tid af til og skabe rum for en mere reflekteret dialog.
  • Sørg for at holde en god dialog med dit barn.
  • Samarbejd og hav dialog med andre forældre , især fra klassen/ skolen hvor mange af disse emner opstår mellem børnene.

Ideer til en god dialog med dit barn

  • Hvilke venner kan du bedst lide at være sammen med? hvad er godt ved dem?
  • Hvad laver I, som du godt kan lide?
  • Hvem gør dig mest glad at være sammen med af dine venner?
  • Hvem slapper du mest af sammen med af dine venner?
  • Er der nogle af dine venner, du ikke bryder dig så meget om at være sammen med, eller som du mest er sammen med, fordi du synes, du burde?

Råd fra kidsandmedia dk

Her er et par gode råd til at styrke barnets selvbillede:

  • Vær forsigtig med at snakke om vægt med dit barnet. Det er naturligt for dem at være sensitive omkring deres krop, som er ved at udvikle og forandre sig. Fokuser på sundhed frem for udseende. 
  • Lad ikke de unge piger drukne sig i modemagasiner. Begræns adgangen.
  • Giv den unge en virkelighedsorientering. Forklar dem, at modellerne ser ud, som de gør, på grund av Photoshop, makeup-artister, strenge diæter og meget træning. 
  • Fokuser mindre på udseende og mere på andre egenskaber, og hjælp barnet med at værdsætte sig selv i et bredere perspektiv.
  • Hjælp den unge med at være kritisk over for mediernes budskaber. Analyser reklamer og magasiner sammen og spørg den unge, hvordan han/hun reagerer på budskabet.
Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet