Så er Familiemagasinets forårsudgave udkommet!

30.03.2012

kidsandmedia dk har udgivet forårsudgaven af Familiemagasinet. Denne gang er der fokus på den digitale hverdag, og der er både forklaring og diskussion omkring generation ”online” og ”digitalt indfødte”, interview med tre generationer i samme familie, der viser deres mobiler frem og taler om mobilforbrug, oversigt over mediernes udvikling siden slutningen af 80’erne og meget mere.  

”Det, vi skal huske på, er, at børnene opfatter internettet som en forlængelse af deres hverdag og en forlængelse af de muligheder, de har i deres fysiske verden.”, udtaler Gry Hasselbalch til Familiemagasinet og giver derved en forklaring på, hvorfor børn og unge i dag bliver omtalt som ”digitalt indfødte”. Børn og voksne opfatter internettet forskelligt og har derfor også forskellig forståelse af, hvad det vil sige at være online. ”Børn og voksne bor i det samme digitale landskab, men de bevæger sig forskelligt i det.”, afslutter Gry Hasselbalch.

Familiemagasinet er kidsandmedia dk’s medlemsblad, som sætter fokus på forskellige temaer om børn og medier. Familiemagasinet bliver udsendt to gang om året – forår og efterår. Du kan blive medlem af kidsandmedia dk for 325kr om året. Klik her!

Som medlem af kidsandmedia dk får du to gange om året tilsendt Familiemagasinet, der sætter forskellige vinkler på børn og digitale medier. Du får også et eksemplar af håndbogen Digital Barndom, hver gang det udkommer. Allervigtigst støtter du som medlem kidsandmedia dk’s arbejde frem mod visionen om, at børn og unge skal være trygge og bevidste mediebrugere.

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet