Skarpere børne-tv på DR

01.02.2013

DR Ramasjang bliver i løbet af foråret 2013 opdelt i to kanaler for at skabe mere målrettet børne-tv.

Billede: Anders Hviid, DR

Kanalen DR Ramasjang vil fremover blive kanalen for de mindste børn på 3-6 år, hvor de større børn fra 7-12 år får en ny kanal med navnet DR Ultra.

”Drømmen er, at børnene skal få mere indhold, som møder dem, hvor de er i deres udvikling. Og som er i øjenhøjde med det, de interesserer sig for,” forklarer Kirstine Vinderskov, der er programredaktør for Ramasjang, om de to kanaler.

Børnenes virkelighed i centrum

DR Ultra vil også byde på hverdagsdokumentarisk tv om det, som fylder meget i børnenes liv, f.eks. relationer, veninder, venskaber, fjendskaber, konflikter, men også mere tunge emner som mobning, ensomhed, fattigdom.

”Vi vil også prøve at tage fat i de sider af børnelivet, som kan være svære. Og vi vil gerne hjælpe børnene - og ikke mindst få dem til at hjælpe hinanden, fortæller Kirstine Vinderskov.

Men har børn ikke brug for en voksen tilgang eller et voksent perspektiv til deres egen virkelighed?

”Jo, det har de. Og det vil de også få,” pointerer Kirstine. ”Vi tror bare også, at børnene nogle gange forstår hinanden bedre. Det handler om at respektere de ting, som børnene er optaget af. Vi kunne godt tænke os at ”forblive” i børnenes verden, gå ind i deres virkelighed med respekt for deres følelser. Men det betyder ikke, at vi slipper tøjlerne fuldstændig som ansvarlige voksne, pointerer Kirstine Vinderskov.

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet