Stig Rossen fejret som protektor

11.09.2012

Stig Rossen sagde ja til at blive protektor for kidsandmedia dk i april. Han gjorde det, fordi han synes, det er ”sindssygt vigtigt”, og han har senere udtalt, at hans ambition er, at ”der om nogle år ikke længere er nogen, der ikke har hørt om kidsandmedia dk”.

Lørdag d. 25. august blev det fejret på Børkop Højskole, hvor Stig Rossen holdt sit foredrag ”Livet skal ikke leves på automatpilot”. Foredraget vidner om, at han tror på, man kan ændre verden, og han er nu selv en stor medspiller i arbejdet for at gøre vores børn og unge til trygge og bevidste mediebrugere.

Her fortæller Susanne Nissen om oplevelsen. Susanne Nissen var med til foredraget, fordi hun ”synes godt om” kidsandmedia dk på Facebook. Både medlemmer og Facebook-venner var inviteret til fejringen.

Her fortæller Susanne:

FØRST sagde Stig Rossen ja til at være protektor for kidsandmedia dk. Så valgte de at fejre det ved at invitere til et gratis foredrag – med Stig og så endda på Jyllandssiden, så jeg ikke skal over broen. Så spø’r man sig selv: ”Ka’ det blive ret meget bedre nu?” Og ja, det kan det! Man kan blive spurgt, om man vil skrive om sin oplevelse af det selv samme foredrag … YAHAY.

Elsker i forvejen at gå i selvsving skriftligt over det foredrag og dermed opleve det nok engang, så når jeg ligefrem bliver bedt om at gøre det, kan det da kun sprede – om muligt – endnu mere lys og glæde i sjælen. Som om dét ikke var nok i sig selv, så er der efterhånden altid nogle Facebook-venner, man kan mødes med (Christina og Lisbeth) eller hilse på for første gang (Tina og hendes mand). Jamen, der er da bare ingen ende på glæderne.

Jeg valgte med vilje en rejseplan, der bragte mig frem en hel time før tid, for der plejer gerne at være rigtig godt fremmøde til de foredrag, og jeg ville gerne ha’ en god plads oppe foran. Når man tager toget fra Svendborg til Børkop frem og tilbage, vil man gerne ha’ DET HELE med!

Det skulle denne gang vise sig at blive en intim og hyggelig oplevelse på Børkop Højskole i et lokale, der mest af alt mindede om de gamle klasselokaler, som mange af os i forsamlingen nok har oplevet i vores egen tidlige skoletid. Så det passede meget godt, at ”tøserne” ku’ nyde idolet fra forreste række. Så ka’ I ellers selv sætte billeder på....

Bagest i lokalet, var der disket op med kaffe, te, saftevand, lækre muffins samt indbydende og righoldige frugtanretninger. LÆKKERT. Der sker så bare et eller andet motorisk. Det er tilsyneladende svært at lytte og køre i kæften samtidig! Munden kan måske nok stå åben, men hænderne kan tilsyneladende ikke finde ud af at handle, mens ørerne er på arbejde? Indrømmet.. med forudgående kendskab til foredraget og vigtigheden af at være fokuseret og til stede i kontakten med mine medmennesker, ville det så også føles en anelse uopmærksomt og ufokuseret bare at sidde der på forreste række og køre kage ind, mens Stig - der jo trods alt også er en slags menneske - står der og taler.

Stig er en meget levende, medrivende og skæg foredragsholder. En af startsætningerne lyder ”I sidder måske og tænker, hvad kan sådan en småfed popsanger dog lære mig?” Dét får gerne folk til at trække på smilebåndet – for de fleste revner det også lidt! Det bliver de så lidt fanget i, når fortsættelsen lyder ”..Nå det gør I så åbenbart..”. Når jeg netop her går så meget i detaljer, er det fordi, jeg kom til at smile lidt ekstra, da jeg mente at høre et lille forskrækket: ”Nej”, fra en dame ovre i den anden side af lokalet.

Jeg ved ikke, om Stig hørte det. Den rare mand bobler jo af entusiasme og har så meget på hjerte, han gerne vil nå at sige, så hold på hat, stok, briller, gebis og andre løse genstande, for han fortsætter med en begejstring og et tempo, der må få salig Kim Schumacher til at smile i sin himmel. Men vi kan sagtens hænge på, for begejstringen smitter, og det er meget let at leve sig ind i historien om, hvordan selv en fantastisk hovedrolle i en pragtfuld og (stadig) flot kørende musical, kan blive så ulideligt kedelig af de evindelige gentagelser, at man lige er nødt til at ha’ et powernap undervejs! På scenen! Foran en fyldt teatersal – godt nok med ryggen til publikum..meeen alligevel?

Ind imellem er det lige før, det nærmer sig en gyser, der ville få en Stephen King-film til at ligne en børnefilm. Rollen klæber sig i hvert fald til den arme mand, som et stykke plaster til Kaptajn Haddocks fingre … og af og til lyder det også næsten sådan.

Men der viser sig en vej ud af den stadigt trangere labyrint i form af filmen Groundhog Day, som i dén grad kan vise enhver seer, at man lige så godt kan få det bedste ud af det, man har, dér, hvor man er. For først når man bliver bevidst om det og begynder at handle efter det, begynder der for alvor at ske noget. For Stig blev det til hans helt egen fokuseringsteknik, som han har valgt at kalde Groundhog-metoden i evig, kærlig taknemmelighed til filmen.

Han har i øvrigt ikke haft en dårlig dag siden da! Her er det så, at han regner med, at tilliden til hans troværdighed lige ryger sig en tur hos de fleste. Så er det jo nok løgn det hele, og om lidt bliver det sådan noget frelst new age noget, hvor han smider tøjet og danser nøgen rundt... i øvrigt med tilføjelsen ”så bliver det lidt dyrere!”

Vi eller snarere han iler derfor hastigt videre via et sjovt tankeeksperiment til definitionen på, hvad en perfekt dag er, og ikke mindst til, hvordan vi selv kan være med til at gøre vores egne dage om ikke perfekte så langt bedre, ved at slå vores automatpiloter fra, være bevidste om, hvad det er, vi gerne vil fremelske, og så fokusere på dét. Men hvis det med at tænke og handle på en ny måde mentalt føles for voldsomt, så bare rolig. Der startes blidt op med et eksperiment, der handler om at børste tænder på en ny måde. Dét er da til at overskue. Det skal formentlig gøres alligevel.

Det suverænt vigtigste budskab har dog altid været og vil altid være, at kontakten mellem mennesker er alt for kostbar til at foregå på automatpilot! Mennesker påvirker hinanden punk-tum! Hvad mange ikke tænker over er, at vi også påvirker hinanden, når vi ikke er til stede i det. Når vi bare lader automatpiloten køre løbet og derfor måske meget ofte kommer til at reagere på en uhensigtsmæssig måde, der risikerer at forværre alt for såvel os selv som vores omgivelser.

Vi kan gi’ hinanden og dermed den verden, vi lever i, så utrolig meget positivt (nærvær, glæde, inspiration find selv på mere), hvis vi er fokuserede i kontakten med vores medmennesker. Følgende er et citat af Stig Rossen, og hvis vi ikke husker andet fra foredraget, håber han altid inderligt, at vi i hvert fald husker dét:

”Ethvert møde med et andet menneske
rummer chancen for at ændre verden
bare en lille smule i den rigtige retning.”

Hvis DU selv vågner op og er fokuseret, velvillig og 100 % til stede især i kontakten med hvert eneste af de mennesker, du møder på din vej, så kan verden jo kun ændre sig i den rigtige retning til at blive mere tolerant, nærværende og næstekærlig at leve i. Jeg har selv afprøvet det ved kassen i Brugsen (og tidligere i Kvickly). Det man så ikke forudser, men som er lige så glædeligt, er alt det gode, man får tilbage!

Når man er kassedame, siger man jo meget af det samme i løbet af en arbejdsdag. En af de faste replikker hos os er bl.a. ”Vil du ha’ en bon på det?” Den var jeg forleden så bisset at lave om til et ”Skal jeg bare smide bonen ud?” ......”Nej ta...øøøh jo!” Det var skægt. Mere skal der ikke til, før stikket bliver sat i og der atter bliver etableret forbindelse til det menneske, der ellers mentalt så ud til at være meget langt væk med automatpiloten kørende på overtid.

Dette her med faste standardreplikker var tydeligvis noget, Stig var faldet over, for han havde det med som noget nyt i foredraget. ”Manuskript-snak” – Når vi siger, det vi plejer – og forventes at sige. Det behøvede vi måske ikke altid at gøre, og når vi bliver bevidste om at prøve at bryde det mønster og mentalt lægge de der manuskripter væk, er det noget, man nok hurtigt får lyst til at arbejde på. Især når man har prøvet og oplevet effekten af det. Og det var det, jeg gjorde, efter at ha’ hørt Stig tale om det i foredraget.

Til slut kan jeg kun sige, at det hele blev serveret på den skønneste, nærværende facon med smittende livsglæde og boblende, intens entusiasme og charme. Børkop var intet mindre end tip-top.

Her kan jeg så ikke lade være at tilføje, at jeg har været ansat hos Stig i næsten tre år...og det, han siger, holder! Det mærkes meget tydeligt, at det virkelig er noget, han bestræber sig på at efterleve – og han gør det GODT! Han bekræfter hermed et andet af sine egne citater, som jeg endnu ikke har hørt i foredraget, men som ikke desto mindre også er rart at gå og ha’ i baghovedet: ”Det er en stor og smuk kunst at gøre sig umage” – ”og lad os så gå ud og ændre verden!”

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet