The Wonderful 101

02.12.2013

Video Clip

Spiltrailer:

Video Clip

Jorden invaderes af rumvæsener med onde planer, og det farverige helteteam “The Wonderful 101” må træde til for at redde verden fra undergang.

For mange år siden angreb den onde, overnaturlige race GEATHJERK jorden. Takket været nogle store helte og mange ofre undervejs blev angriberne besejret og freden genvundet.

Efter invasionen blev en hemmelig gruppe superhelte – kendt som Wonderful 100 – etableret for at forsvare jorden. Disse helte lever iblandt os i hemmelighed, og har svoret at forsvare jorden, hvis truslen fra rummet skulle vende tilbage. Da de onde rumvæsener så vender tilbage, gør Wonderful 100 det også. Det er på tide at kæmpe for jorden og beskytte dens hjælpeløse indbyggere igen! Fordi invasionsstyrken er så overvældende stor, må de hundrede helte samarbejde og forene kræfterne. Det sker på trods af, at de langt fra altid er gode venner. Som nr. 101 i heltegruppen har de DIG, som spiller.

Samspil med andre helte

Medlemmerne af Wonderful 100 har hver sin unikke “Unite Morph” med i kamp, som er individuelle styrker, som den enkelte bidrager med. Heltene kan slå sig sammen og blive til forskellige genstande: “Unite Sword” laver et sværd, “Unite Whip” laver en pisk, “Wonder Blue” slår med en enorm knytnæve osv. Dette giver teamet forskellige angrebsformer, man kan bruge i mødet med GEATHJERK’ne.

Der findes mange flere helte, som venter på at bliver opdaget og rekrutteret gennem spillet. Helteteamet kan også få almindelige borgere til at bliver midlertidige helte, ved at tage dem ind i fællesskabet med de tapre og farverige personligheder i Wonderful 101. Jo flere helte, man har, jo stærkere bliver ens team.

Spillet findes offline multiplayermode, hvor op til fem personer kan deltage samtidig. Dette gør spillet ekstra sjovt.

Verdensberømte udviklere

Udviklerne af spillet er ikke hvem som helst, men Platinum Games. De har lavet en række actionspil bl.a. verdenstitler som “Metal Gear Rising Revengeance” (PEGI 18+) og “Vanguish” (PEGI 18+)

Konceptet i “The Wonderful 101” er en slags parodi på science fiction/action-genren. Spillet præges af både overdreven humor, voldsomme modstandere, overtydelige forklaringer undervejs og overdådig musik. Produktionen opleves dyr og konceptet er sjovt og anderledes. Multiplayermode udvider potentialet for spillerglæde med venner og/eller forældre, som gerne vil svinge hammeren i mødet med aliens fra det ydre rum.

Testet på Nintendo Wii U

 

Børnevenlighed

Spillets grafiske koncept bygger på en tegneserieagtig blanding af børnespil og science fiction. Den store mænge vold har bidraget til, at spillet har fået 12-års grænsen fra PEGI.

PEGI: Indholdet af dette spil passer til personer på 12 år og opefter. Det indeholder: realistisk udseende vold mod ikke-menneskelige karakterer  og mildt grimt sprog.

Spillet er mærket med “Vold”. Man møder en række rumvæsener og andre modstandere, som skal nedkæmpes i spillet. Grafikken og figurerne er tegneserie-agtige og ikke særlig realistiske, men volden kan være temmelig voldsom.

Derudover er spillet mærket “grimt sprog”. Det farverige og til tider brogede helteteam kan komme med voldsomme kommentarer.

Børn i 12-13 års alderen kan have svært ved at forstå de humoristiske referencer og parodien på actionspil til unge og voksne. Det reducerer i så fald spiloplevelsen, fordi humoren er en vigtig del af konceptet i “The Wonderful 101”.

Sværhedsgrad

3-6 år: Under anbefalet alder

7-11 år: Under anbefalet alder

12-15 år: Spillets sværhedsgrad passer godt til denne aldersgruppe, selv om vi tror, de yngste børn i denne aldersgruppe har brug for tid til at forstå spillet og blive god til det. Det kræver øvelse at mestre kampene. Spillet har klart en højere sværhedsgrad end mange børne-actionspil med 7+ aldersgrænsen.

16+ år: Spillet har utvivlsomt appel til både unge og voksne, og kan være mere end udfordrende nok, når det handler om sværhedsgrad. Vi tror dog, at spilfremdriften vil opleves gentagende, forudsigelig og efterhånden potentielt lidt kedelig for unge og voksne.

PEGI 12

PEGI vold

PEGI grimt sprog

Foreslået aldersgruppe

“The Wonderful 101” er et godt alternativ til børn, som synes, de er vokset fra actionspil med 7+ aldersgrænsen, men som ikke er gamle nok til at spille spil med 16+ aldersgrænsen.

Kan spilles fra 12 års-alderen, men vi tror, teenagere fra udskolingen vil have endnu større glæde af “The Wonderful 101” – særligt, hvis de forstår og kan lide humoren i spillet.

kidsandmedia dk’s vurdering: Anbefales

Format: Wii U

Sprog: Engelsk tekst og tale

PEGI: 12, mærket ”vold” og ”grimt sprog”

Udvikler: Platinum Games

Udgiver: Nintendo

Anbefales af kidsandmedia dk

 

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet