Unge bruger primært sociale medier som nyhedskilde

13.07.2012

Kilde: The Telegraph

En ny undersøgelse ”The first Reuters Institute Digital Report” lavet i Storbritannien viser at unge mennesker under 25 år næsten dobbelt så ofte finder deres nyheder via sociale medier, end de gør via søgemaskiner på nettet.

Helt eksakt siger undersøgelsen, at 43 procent af Briterne mellem 16 og 24 år hellere finder nyheder gennem sociale netværk såsom Facebook, end via almindelige søgemaskiner.

Facebook er blevet anset for det vigtigste sociale netværk for nyheder. Facebook er genstand for nyhedsdeling af over halvdelen af den nyhedsdeling, der sker i Storbritannien (55%), efterfølgende kommer e-mailen på 33% og Twitter på 23%. Google + og LinkedIn er til gengæld ikke populære, når det handler om nyhedsdeling.

Nic Newman, redaktør af rapporten, der støttes af BBC og YouGov, sagde: ”En ud af fem fra vores britiske prøve udveksler nyheder hver uge via e-mail eller sociale netværk – men i almindelighed er europærerne mindre entusiastiske end amerikanerne omkring deling af nyheder og andre former for digital deltagelse.”

Rapporten viser interessant nok også, at 23% af briterne er ekstremt interesserede i videnskab og teknologinyheder sammenlignet med 19%, der er fascineret af forretningsmæssige og finansielle nyheder. Mennesker i Storbritannien er generelt mest interesserede i nyheder om de kendte og mindre interesserede i indenrigspolitik end i de øvrige undersøgte lande.

Tyskerne er mest interesserede i regionale nyheder, mens folk i USA er langt mere fokuseret på nyheder fra deres by. Briterne og tyskerne er ivrige tilhængere af sport, mens franskmændene er mest interesserede i kunst og kultur.

Folk i Danmark viser den stærkeste interesse for internationale nyheder (65%), mens briter og amerikanere viser den mindste (48% og 44%).

Del |

Tips en venn
 
 
Kavlifondet