Voksne gør for lidt mod mobning

26.03.2014

Hver tredje elev mener, at de voksne gør for lidt, når der sker mobning i skolen. Det viser en ny trivselsundersøgelse fra DCUM.

Kilde: Skole og forældre

Undersøgelsen viser også, at 5 % af eleverne i 4.-6. klasse bliver mobbet mindst et par gange om måneden.

- Når et barn henvender sig til en voksen om mobning, skal vi tage det alvorligt. Det er alvorligt, når en elev er nået frem til at henvende sig til en voksen. Vi skal lytte og handle, så børnene tydeligt kan se, at vi gør noget for at hjælpe dem, siger landsformand i Skole og Forældre, Mette With Hagensen.

Forældres holdning er vigtig

Mette With Hagensen har også en speciel opfordring til forældre. De kan nemlig gøre meget til at afhjælpe mobning:

- Mobning er et fælles problem, som kun kan løses, hvis forældre og skole arbejder sammen om at øge trivslen i klassen. Vi forældre har et ansvar for, hvordan vi taler om klassens elever, de øvrige forældre og skolen. Vores børn tager disse holdninger med i skoletasken, og forældrene er dermed en usynlig klassekammerat, som er med til at bestemme, hvordan man taler til og om hinanden i klassen, siger Mette With Hagensen.

Læs DCUMs trivselsundersøgelse her.

Del |

Tips en venn