YouTube-generationen

02.02.2015

Gallery

Fire af ti 7-12 årige i Norge, Danmark og Finland er på YouTube hver dag

Af Rune H. Rasmussen

– Ændringerne i medievaner sker overraskende hurtigt. Smarttelefoner er nu blevet den dominerende platform hvor 7-12 årige er forbrugere af medieindhold, siger medieforsker Lene Heiselberg, DR, til Aftenposten.

Under en konference knyttet til Tromsø internationale filmfestival præsenterede medieforskerne Lene Heiselberg og Tina Skov Gretlund fra DR’s medieforskning fundene i undersøgelsen "Digital Tweens – medierevolutionen er sket blandt 7-12 årige", som er blevet gennemført i Danmark, Norge og Finland.

 Udforsker verden

– YouTube er blevet den mest populære mediekanal fordi børnene oplever at de der kan finde hvad som helst, når som helst og hvor som helst. Vi ser også at de ikke bare bruger denne kanal til at se på underholdning og morsomme videoer, sådan som mange forældre måske tror. YouTube bruges aktivt til at udforske verden. Mange børn tilegner sig nye kundskaber gennem detaljerede og kreative oplæringsvideoer andre har lagt ud, siger Heiselberg.

Tal fra undersøgelsen:

  • 41 procent af 7-12 årige er på YouTube dagligt.
  • 29 procent siger de ser på Disneys tv-kanaler hver dag.
  • 13 procent ser på Netflix dagligt.
  • Børnene oplyser at de bruger skærme ca. tre timer hver dag. 50 prosent af tiden går på mobile enheder, 39 prosent på tv.
  • Minecraft er i særklasse det mest populære dataspil.
  • Af norske børn i denne aldersgruppe opgiver 51 procent at de har tilgang til smarttelefon, 49 prosent har tablet og 26 procent har eget tv.
  • I Norge er NRK Super ligeså populær som YouTube. NRK gør det betydelig bedre end børnekanalerne i de andre nordiske lande.

Klar kønsopdeling

Heiselberg og Skov Gretlund ser en tydelig forskel mellem drenge og pigers interesse i aldersgruppen syv til tolv år. Mens de tre- til seksårige betegnes som opdagere af digitale medier med samme indfaldsvinkel for begge køn, ser man en ændring i mediebrugen hos børn i skolealderen.

– For drengene handler rigtig meget om at beherske nye levels i dataspil. De opsøger og deler videoer i den såkaldte Let’s play-genren, hvor andre sidder og spiller spil og forklarer hvordan forskellige opgaver skal udføres. Pigerne er mere optaget af sociale medier. Mange af dem siger at det første de gør når de står op om morgenen, er at tjekke Instagram og Snapchat, siger Heiselberg til Aftenposten.

Læs mere i Aftenposten

Relaterede artikler på barnevakten.no:

Hvordan aktiveres sikker søgning i YouTube på mobil og tablet 

Tre tips til at gøre YouTube tryggere

Børn skræmmes mest af YouTube

 

 

Del |

Tips en venn